Klubbens historie
Hundeførerforeningen Vendsyssel har eksisteret i 25 år og startede med seks uddannede træner fra DCH, der var mere interesseret i lydighed til husbehov end vi var af forsvarsarbejde. Derfor besluttede vi, at starte vores egen klub, men med DKK´s træningsprogram, da det udelukkende var "stuedressur".
Vi fandt denne skønne plet, meget centralt mellem Frederikshavn og Sæby, hvor vi kunne være uden
at genere nogen. Så fik vi fat på en skurvogn, som skulle fungere som klubhus. Uden at annoncere kom der gang i træningen. Rygterne gik om vores opstart, og hurtigt var der 20 personer, der ville træne ved os, så den 30 september 1992 afholdte vi stiftende generalforsamling, og dermed stiftede vi Hundeførerforeningen Vendsyssel.
Vi er på nuværende tidspunkt ni træner og vi træner stadig overordnet efter dkks lydighedsprogram. Vi er under stadig udvikling og ynder også fornyelse, så for et års tid siden startede vi med Rally lydighed i klubben, hvilket er et hit for såvel hundefører som hunde. Vi er en lille hyggelig klub, med plads til alle, vi har det sjovt og rigtigt dejligt med vores firbenede venner.